Om Scan
Hos Scan har vi, siden virksomheden blev startet i Odense i 1978, været fokuseret på at tilbyde vores kunder de bedste brændeovne på markedet med særlig fokus på design, innovation og brugervenlighed.
Hos Scan har vi, siden virksomheden blev startet i Odense i 1978, været fokuseret på at tilbyde vores kunder de bedste brændeovne på markedet med særlig fokus på design, innovation og brugervenlighed.
For os handler det ikke kun om varme – men om at levere en perfekt flamme, omkranset af et designbevidst møbel som passer i de fleste hjem. Kombinationen af dansk design, modige idéer og fokus på detaljer har gjort Scan til et ledende mærke indenfor brændeovne.
Danmark har en rig designtradition, som Scan er en del af. Det er udelukkende danske designere, som tegner vores brændeovne og dermed sikrer helhed og et rigtigt formudtryk. Derfor kan du altid genkende Scan på de rene linjer, som er typisk for godt dansk design. Vi har samtidig en tradition for at sætte nye standarder, og vores designere angriber enhver udfordring med det mål for øje at være nyskabende. Dette har resulteret i, at Scan stadig høster international anerkendelse, og at vi har vundet flere designpriser for vores håndværk.
For Scan er opvarmning mere end bare et praktisk eller æstetisk spørgsmål. Vi betragter vores brændeovne som innovative møbler, der passer til en moderne livsstil. Gennem kreativitet, fokus på detaljer og mod til at afprøve nye idéer, er vi gået foran og vist vej, både når det gælder brugervenlighed og miljø. Scan var de første til at introducere skydedøre, glasflade i 90 graders vinkel, aluminiumsdetaljer og glashåndtag til indsatse.
Hos Scan er vi fokuserede på detaljerne og lægger sjæl i selv de mindste ting. Med vores kritiske blik og konstante jagt på perfektion har vi skabt revolutionerende former og tekniske løsninger, som kommer vores kunder til gode. Ved at integrere håndtagene i designet, har vi forenet form med funktion, samtidig med at de på de fleste modeller bevares kolde under brug. Dette er et af mange eksempler på det, vi kalder smooth finish.
At nyde varmen fra en perfekt flamme bag ovnglasset er den ultimative form for afslapning og nydelse. Derfor er vores designproces altid fokuseret på at skabe de smukkeste flammebilleder og det bedste indsyn til ilden.
Scan A/S er ejet af den norske virksomhed Jøtul AS. Jøtul Group er en af verdens største brændeovnsproducenter og har salgsselskaber og distributionssteder i hele verden, hvorigennem Scan's produkter også sælges.