Før du køber brændeovn
For de fleste er brændeovnen en stor investering, der skal holde i mange år. Det er derfor vigtigt, at du
undersøger hjemmets forhold, inden du beslutter dig.
For de fleste er brændeovnen en stor investering, der skal holde i mange år. Det er derfor vigtigt, at du
undersøger hjemmets forhold, inden du beslutter dig.
Hvis dit hjem ingen skorsten har, så spørg forhandleren om muligheden for at få en skorsten, der passer til brændeovnen. Hvis der allerede er en skorsten, er det vigtigt at få undersøgt, om den er i en brugbar stand.
Den autoriserede Scan-forhandler hjælper gerne med opstillingen i dit hjem. Hvis du selv ønsker at foretage montagen, bør du være sikker på, at du kan gøre det forsvarligt og efter gældende regler.
Det er vigtigt at anskaffe sig en brændeovn i den rigtige størrelse i forhold til det areal, der skal varmes op. En for stor brændeovn kan være et lige så stort problem som en brændeovn, der er for lille.
Vær opmærksom på de gældende regler for afstand til brændbart materiale og den rigtige gulvbelægning. Den autoriserede Scan-forhandler rådgiver dig gerne om reglerne.
En brændeovn skal være sikker i brug, nem at betjene og skåne miljøet.
Jo flere normer en brændeovn opfylder, desto bedre tilfredsstiller den disse punkter. Det er derfor en fordel, hvis brændeovnen ikke kun opfylder de nationale normer og krav.